36 Crazyfists søger nye veje, og leverer deres bedste album til dato.

Accepts comeback album er en overraskende positiv oplevelse, selvom bandet ikke har fornyet sig.

Odenseanske The New Low debuterer med et album, der er bedst når det går langsomt, og som mangler lidt i det hurtige.

Et band som Cannibal Corpse er kontroversielt ude i den omkringliggende verden. Men ikke til en metalfestival.

Selv om Fear Factory på papiret er i orden, er der alligevel noget, der ikke fungerer live.

Despised Icon virkede trætte, og som om det har taget forskud på sin egen bebudede opløsning

Tyske Caliban gav landsmændene, hvad de var kommet efter.

Anvil er et band der har kæmpet for succes i en halv menneskealder, og spilleglæden til trods bliver det nok ikke til mere for det, end hvad allerede er opnået.

1349 skulle sprede kulde og død fra den muntert betitlede Party Stage, men det lykkedes ikke rigtig.

Det er måske ikke de største forventninger, der var til et tysk thrash metal band der havde fået den tidligste programplads, men Dew-Scented overraskede positivt.

Gojira er endnu ikke nået helt op blandt de allermest kendte bands, men hold da kæft hvor de snart fortjener det.

Udgivelsen skulle have været en finger til Nonpoints kritikere. Det er 'Miracle' ikke helt, men den er dog ok.

Ottende studiealbum fra svenske Soilwork er udspændt mellem det meget poppede og det meget velspillede metalliske. Det sidste har overtaget.

Korn har gået grueligt meget igennem, og har på dette seneste udspil søgt tilbage til rødderne efter det musikalske jeg. Det er der kommet et hæderligt album ud af, som dog ikke når fordums niveau og storhed.

Killswitch Engage leverede en god og solid afslutning på dette års Roskilde Festival.

Den gode lyd på Odeon klædte Converge, for den afslørede hvor meget bandet har at byde på inde bag al vildskaben.

Med overskud og spilleglæde lagde det for en stund gendannede Dizzy Mizz Lizzy Orange ned.

NOFX spillede kedeligt og fik (forhåbentlig) ingen nye fans denne fredag aften.

Einsteinmetallens mestre virkede uoplagte og var plaget af for lav lyd.

Sick of It All kom stærkt igen efter en lidt sløv start.

Mnemic åbnede med en stormplaget lyd, lørdag den store scene foran et tømmermændsplaget publikum.

Det var et uhyre præcist og veloplagt Hatebreed der spillede op - en af festivalens bedste koncerter.

The Dillinger Escape Plan satte et musikalsk værdigt punktum for Copenhell, selv om man i festlighedens navn nok kunne have ønsket et mere klassisk navn

Copenhagen Live var alt i alt en vellykket solbeskinnet endagsfestival med gamle rock- og metalnavne og kun én enkelt tørkesky på himlen.

Hvis man tror at Max Cavalera kreativt er brændt ud, må man åbenbart tro om igen.

Bleeding Through spiller hæderligt, men ikke særligt fængende.

Exodus har med deres nye plade holdt, hvad der blev lovet, men er det nu også en god ide?...

Pligten kaldte for H2O, da det stod klart, at en aften på Loppen ikke bød på et særlig tændt publikum.

Danske Nembience viser fænomenalt håndværk, men det kniber med ideerne.

Man skulle tro, at et band så gammelt som Sick of It All ville sløje af på den, men det gør det bare ikke. Tværtimod!

Der er ikke meget at komme efter på Panic Cells tredje studiealbum.

Shining spiller dygtigt, men dets musik er for fortænkt til at røre.

The Dillinger Escape Plan er både blevet mere varierede og mere mainstream på deres nye plade - lidt mere som Faith No More.

Copenhell, som er en af de københavnske metalfestivaler som løber at stablen til sommer, har i samarbejde med Cph:Dox og Biozonen, fundet på at markedsføre sig selv med to biografseancer, hvoraf den første blev afholdt fredag 12. marts.

Lamb of God leverede en overlegen koncert for et udsolgt Store Vega - og dét lover godt for fremtiden.

Kombinationen af et drevent band som Skindred sammen med en lille entusiastisk tilskuerflok viste sig helt rigtig.

Psy:codes selvproducerede debutalbum er et sjældent vellykket ét af slagsen.

En deprimerende dårlig koncertaften med en række core-bands der intet havde at byde på.

Hatebreed er blevet voksne, og det gavner musikken.

Den temmeligt tekniske Meshuggahmusik fungerer næsten bedre live end på studieoptagelser, og det dokumenteres på liveudgivelsen "Alive".

Rob Zombie udgiver efter 12 år en toer, som ligger fuldstændig i forlængelse af forgængeren.

Meshuggah som afslutning efter en lang award-aften, var på alle måder passende

Thrashpionererne Exodus har udgivet en ganske omfattende og god dobbeltDVD med en Wacken-koncert og en dokumentar om bandets lange historie.

Mnemic er gået lidt upåagtet hen i Danmark. Det kommer "Sons Of The System" til at lave om på.

Panteraklonet Throwdown er ved gud ikke originalt, men ret veludført alligevel.

Det var mødet mellem koncertglade publikummer og et spillegladt band, der løftede denne aften op over normalen.

Chester Bennington fra Linkin Park har et sideprojekt der er ude med en plade, som er mere poppet end Linkin Park.

'In Your Despite' er på alle måder et meget svensk udspil. Udover at bandet bag, Despite, er fra legendariske Göteborg, så er det også en veloplagt omgang melodød, man bliver præsenteret for med et højt musikalsk niveau – alt hvad man forventer fra nabolandet.

Rammstein levede ikke op til tidligere tiders koncerter.

Horse the Band kan ikke længere hive ironien i musikken hjem. Keyboardet er simpelthen for fortærsket.